Loven av 1821

Vi tar et hopp både i tid, og sted: I Oslo, i begynnelsen av 1800-tallet var det store krefter som sloss på Stortinget for at all embedsjord skulle gjøres om til vanlig bondejord. Bondepolitikeren Ueland var en stor påkjemper for dette. Omtrent på denne tiden kom Stokka under amtet. Vi vet foreløpig ikke mer enn at i boken ”Norges land og folk, bind 11; Stavanger Amt” står det; at Stokka nordre ble udlagt til embedsgård for amtmannen i 1813. I 1821 kom altså loven om embetsgodsene, og så snart det var mulig skulle jorden selges.

Men, før en kunne selge jorden måtte en jo vite hvor grensene gikk, og det var ikke alltid like lett. I 1835, måtte de «opgaa grændserne mellom gaarden nedre Tastads utmark og gaarden Stokkes mark og eiendom»

Det var en gjeng på ca. 22 personer som ifølge utskriften… «opgik strækningen og ventilerede om hvor den rette grænselinie skulde være. Det fantes ingen skriftlige dokumenter som ga oplysninger derom; uden alene en markegangsforretning fra 1755 mellom Stavanger byes Egenes mark og de til denne grændsende gaarde, i hvilken det antydes at Stokke gaards mark grændser mot Egenes fra Kløfstenen til Kutmandsstenen………,

…..derimod blev det af samtlige oppsiddere paa Nedre Tastad og Stokke erkjendt, at Nedre Tastad, saalænge nogen kan mindes, har benyttet til græsning for sine creature – den hele mark norden for gjerdet for Stokka Hjembøe ved Qvernbækken og nordenfor Lille Stokkevandet, samt foren op til Egenæs mark; men derimot have Stokke opsiddere brugt myhren nordenfor Lille Stokkevandet og foren til torvskuur, saa og undertiden ladet sine heste græsse paa eller ved myhren».

– og utifra dette ble grensene satt.