Bøkselbrev

På Statsarkivet har vi også fått tak i en del gamle dokument – hvor vi kan følge endringene på gården. Vi har valgt perioden 1741 til 1777.

Det eldste brevet vi har er skrevet av sogneprest Claus Winther. Selv om Stokka altså var kirkens eiendom ser det ut til at vanen var at bøkselet gikk fra far til sønn.

La meg lese litt av brevet, for ordlyden i seg selv er fantastisk: «Anders Stoche …… har godvillig afstaaet og opsagt sit brug i bemelte Stoche, som er halfandet pund korn aarlig landskyld,…… og det for sin eneste søn Hans Andersøn….. – da han derimod skal opholde sin gamle fader, som nu er saa meget svag – med fornøden klæde og føde til nødtørftig….

videre står det: bruget skal han i sin lifs tid nyde, bruge og beholde, saalenge han betaler sine skatter, sin landskyld og gården lovlig hæfte og dyrke – og i øfrigt tene seg som en lydig lejlænding etter kongens lov og landsteds skike».

Året etter, i 1742, går det andre bruket fra Find Stoche – til hans søn Ole Findsøn – han får også samme vilkår om å betale sine skatter osv. og på en «sønlig måte underholde sin gamle fader så lenge han lever». I brevet kan vi også lese at Ole Findsøn er soldat, eller i alle fall var; før han overtok gården – under «velbaarne hr. Obriste Elies compagnie».